Under høj sol gav REGNhytten gode råd om regnvandsløsninger
Der blev givet masser af gode råd om regnvandsløsninger, da Vandmiljø Randers lørdag den 24. august fejrede 1 årsdagen for formidlings- og forsøgscenter REGNhytten. Sammen med lokale fagfolk stod Vandmiljø Randers klar til at give de besøgende inspiration og konkrete bud på, hvordan regnvand kan gå fra at være et problem til en ressource i haven.
P-pladsen ved REGNhytten var godt pakket, da Vandmiljø Randers lørdag den 24. august fejrede, at formidlings- og forsøgscenter REGNhytten blev 1 år. Årsdagen blev markeret med et åben-hytte arrangement under temaet regnvandsløsninger, og hvor Vandmiljø Randers sammen med Mellerup Tømrer- & entreprenørforretning, Torben Jensen Anlægsgartner og Roeds Planteskole stod med flere modeller, løsningsforslag og planter.
Sommerens voldsomme regnskyl i juli og august med oversvømmede kældre, garager og veje har vist sig at vække randrusianernes interesse for, hvordan regnvand kan anvendes og afledes på egen grund. Det var da også på grund af sommerens skybrud, at Helene Thastum Bach fra Romalt lagde vejen forbi.
Hanne Hansen, der er formidler i REGNhytten og kommunikationsmedarbejder ved Vandmiljø Randers, mødte ofte spørgsmål om, hvordan man kan sikre sig mod regnvand ved skybrud.
Også Ines Pasche fra Vellev ved Ulstrup havde taget mand og børn med.
Vandmiljø Randers er mere end godt tilfredse med fremmødet.
Det næste åben-hytte arrangement, som Vandmiljø Randers holder i REGNhytten, er den 18. oktober fra kl. 10-14. Temaet for denne dag er Børn i regnvandshaven, hvor man kan deltage i diverse aktiviteter og blive klogere på, hvordan man kan lave en børnevenlig have med regnvand. Vil man vide mere om REGNhytten, kan man finde information på siden: REGNhytten.